onsdag den 16. december 2009

Albert, næsten 8 måneder



Albert stortrives og udvikler sig nærmest eksplosivt for tiden, han ruller hele vejen rundt, sidder et stykke tid uden støtte, er meget mere bevidst, har mange lyde og er en glad lille trold.

Han nyder selskab og gider ikke bare lægge passivt hen, der skal helst ske noget. Men hvis han er på armen kan han godt bare sidde og se på omverden. Han sover i sin lille hule inde i hængekøjen, spiser grød og mos og klukler så det smitter.


En rigtig elskelig fyr.

En ridder i huset



Med alle de drager og skjulte farer som der altid ligger og ulmer i Holbæk, så er der altså ikke noget som en ridder i huset.




Fx er han næsten altid med når jeg, Dronningen af Markskellet, skal ud på min royale shoppingtur til Netto. Her bliver samtlige drager, forklædt som buske og træer, så stukket ned på vores vej.
Pyh, der er nu intet som en ædelmodig ridder ved sin side. Hertil sidst: Drage nedkæmpet i stuen :)


Vores skønne Lucia og nisse


Fredag var vi oppe på Absalonskole og se den dejligste Lucia pige gå optog med stolthed og et genert smil. Anna havde glædet sig rigtigt meget, og øvet sig. og hun gik så fint. Heldigvis nåede farmor og farfar at komme med, hele vejen fra Mariager. der er altså ikke noget som skønne deltagende bedsteforældre!

Mandag var det på Børnehuset Eventyrlunden som havde arrangement, og her så vi en blussende stolt nisse i drengenes nisseparade. Han var super god med sine claves og slet ikke til at stå for.

Julen er hjerternes fest, og med tre skønne poder og 2 kærlighedsfyldte voksne, så er december altså bare hygge!

søndag den 22. november 2009

NY LEJLIGHED - JAAAAA

Her er lige lidt nyt fra os. Hjemmesiden fungerer ikke godt med min nye computer, så fra nu er det via bloggen vi sender nyt ud.

Den 30.12 overtager vi vores nabolejlighed, som har et værelse mere, og en lidt anderledes, og smartere, indretning og en meget større have med både 2 terrasser og lidt græs. Det bliver SÅ godt.

I det månedlige budget er den ikke meget dyrere end her, men indskuddet MAMMA MIA!!! Derfor har vi vendt og drejet det, lagt budgetter og plapret, talt og tænkt i halve nætter, men vi har gerne villet have den lejlighed lige siden vi så på Holbæk første gang. Så der bliver lige en lidt stram tid, men sådan er det. Så kom nu endelig forbi til en kop kaffe med mere, for vi kommer nok ikke helt så meget rundt det næste stykke tid. Der skal flyttes og spares.

Vi fik lov til lige at få et hurtigt kig her i weekenden, hvor vi kunne låne nøglen for lige at tage mål, men vi får den altså først den 30.12.

Her er der lige en lille video, hvor Anton giver en hurtig rundtur.


mandag den 9. november 2009

Halloween

William og Marcus
Jonas og Mille

Amalie, Emma, Louise og Anna


Amalie, Emma, Louise, Christian og Signe


Skønt med en amerikansk tradition der kun halvt om halvt har fået fodfæste i det danske, for så kan man lokke folk med til leg, uden at skulle leve op til en masse traditioner. Vi inviterede nye og gamle naboer til fælles Halloween fest med 'formning', heskehule i kældren og fælles ulækker buffet. Så fin dag, som vi håber naboerne stiller op til igen næste år.

Anna i sit es - klar til sjov og ballade




































lørdag den 11. juli 2009

Vig Festival 09

Anna og jeg har været på Vig Festival for en enkelt dag, og det var vildt godt! I kan se billeder på hjemmesiden: www.mathiasens.dk. Men dyrk lige de to videoer her: Anna i en udvidet version af den gummicelle man nogen gange ønsker man kunne slippe sine børn løs i,- nu med velcro! Og Festivalens yngste 'Slade' fan. :).

tirsdag den 7. juli 2009
















En dejlig sommermorgen på terrassen, hvor blomsterne har nydt det lidt køligere vejr og regnen. Elsker, elsker, elsker sommer!







































Landsstævne i Holbæk
















Så har Holbæk været lykkeligt invaderet af tusindevis af glade gymnaster og besøgende, samt en helikopter flyvende dronning (klart et hit hos Anton!!). Christian og de to store var til åbning sammen med overboerne, og vi nåede alle et par børneaktiviteter (og gode tilbud på tøj stativerne -hæ hæææ) og et par gode gåture en skøn levende by. Bedst af alt var Sebastian Klein. Den mand er gal, vidunderligt gal- og meget, meget befriende U-pædagogisk, højtråbende og levende. :) Og når man kommer hjem sådan en sommeraften, så er det skønt bare at trisse rundt på græsplænen, møde en nabopige og bare glemme uret og tiderne, og gå i seng med solen, også selvom man bare er en lille trut på 6 og 3. Ahhh sommer.



































Vandleg
















Hvor har det været skønt med nogle gode varme dage. Tusinde gange hellere det, end en 'dårlig sommer'. Så må man bare tgae de varme søvnløse nætter med, for det hører med til en sommerbarndom at have vandleg i 'haven'. :)










mandag den 6. juli 2009

Lidt forsinket nyt om Albert

For godt 10 uger siden blev vores familie udvidet med et lille fantastisk væsen: Albert. Han er nu både dobbelt så tung, døbt og pludrende. Han passer lige ind i familien, og de to 'store' er glade for ham.

Her er lidt billeder fra starten til nu.







tirsdag den 14. april 2009

Påsken 2009


Så har påsken været på besøg i 2009 også, og hvor har det bare været nogle skønne dage. Terrassen og bedet springer ud i fuldt flor og bliver præcis ligeså smuk som jeg drømte om, da jeg lagde løg i efteråret. Da gik jeg og planlagde at skulle sidde med min højgravide og strutte mellem alle tulipanerne og forårsbebuderne- og struttet er der blevet!

Anna og Anton fik besøg af påskeharen i fredags, og det var ret så underholdende. Videoen derfra kan du se på vores hjemmeside http://www.mathiasens.dk/.

Vi har været en tur på Holbæk museum og male æg. Hyggelig tur med tid til nærvær. Ikke det helt vilde arrangement fra museets side, men så er det jo godt vi har hinanden til at gøre det lidt festligere.

En tur i skoven er det også blevet til. Det er en af de helt store gevinster ved at være flyttet til Holbæk. Anna havde faktisk en legeaftale klokken 12 den dag, men vi nåede da snildt både gåtur, skovturspause og legetøjsmageri, inden vi var tilbage på Markskellet igen. Dejligt!

Også er isboden ved Munkholmbroen åbnet igen: HURRA!!!!! Der er altid en god undskyldning for en tur ud i det blå, og gode is i flotte omgivelser er absolut en af dem! Og en is kan da også indtages nede på den store legeplads ved fjorden, jo jo - man skal ikke lade livets fristelser gå forgæves forbi!


Vores overboere er desværre flyttet over på Tuse Næs, men så er det jo godt at de ikke er længere væk end at vi snildt kan besøge dem. Ungerne nød at gense hinanden (Anna savner Anastasia ret meget) og vi voksne synes også det var rart at komme 'up to date' med hinanden igen. Det bliver godt med lange sommemraftner på næsset!

Vi nåede også påskefrokost i Glostrup med forældre, søskende og deres familier. Dejligt at være samlet allemand og se at alle havde det godt! Og min skønne veninde med et styk dejligt troldebarn lagde også vejen forbi Holbæk, og det var dejligt at se hende igen!

Hjemme på matriklen er der blevet hygget med trylledej, årets første grilloptænding og andet godt. Perfekt lille helligdagsferie, imens vi venter på Albert (termin 29.04) og Mettes afsluttede projekt (venter bare på de sidste vejleder kommentarer, så den endelige redigering kan komme på plads). Se flere billeder og videoer på www.mathiasens.dk :)