Ægypten, skoven og danseforedrag

Hmmm, fik vidst ikke lige opdateret bloggen helt så tit som sådan en ellers 'har ry for', men sådan er tiden lige nu. Jeg tænker mere på projektet, end jeg skriver på det, for det driller. Og det stresser, for fødslen nærmer sig altså hastigt nu, og jeg VIL være færdig inden da. Det er nok at jeg skal læse til eksamen i min barsel, jeg gider ikke at have mere end det hængende over hovedet. Så når denne pause er slut, så er det tilbage på 'projekt-hesten'.

Anton og jeg var en tur i skoven i søndags, inden vi alle mand skulle ud til mor og far, som netop er hjemvendt fra Ægypten/en rejse på Nilen samen med min niece Anita. Skoven var pragtfuld selvom der endnu kun er spæde knopper, ingen blade. Men der var anemoner, livlige egern, kæreste-ænder, mariehøns og bare spirende piblende forår. Skønt! Og Anton var super sej på hans løbecykel.

Ude hos mormor og morfar stod den på rejsegaver og forkælelse på alle fronter. Dem der kender mig bedst ved godt hvor de fleste af de der krabbeklør de havnede :). Vi nød at have dem hjemme igen, og ungerne gav gladeligt koncert på deres nyvundne gaver: Ægyptiske strengeinstrumenter og syngende dromedarer,- sikken en fest.

I dag venter jeg ekstra spændt på at Anna kommer hjem, for hun skulle i dag fortælle om dans foran hele klassen. I går aftes lavede vi skilte, fandt rekvisitter og lavede en CD med forskellig dansemusik. Valget faldt på at fortælle om stammedans, ballet, mavedans (med billeder er kusinen fra den netop overståede tur til Ægypten- Anita var sgu oppe foran et stort publikum!!), standard dans og til sidst Hip Hop, som Anna selv går til. Uh hvor hun glædede sig! :)

Nå, tilbage til projektet, vil så gerne være færdig snart....

Just another day at the office

Så er der taget hul på en ny dag. Sov ikke specielt godt i nat, da maven er ved at være lidt i vejen nu, og baby synes at befinde sig bedst med kroppen hvilende på min blære. Men sådan er det ... Til gengæld blev jeg vækket af at Anton puttede sig ned til mig. Elsker de der putte morgener, hvor han lige runder min dyne til en gang morgen nus og grin, inden han skal ind og putte videre med sin dejlige storesøster inde i sofaen. Håber Albert er en ligeså stor nussetrold som de to andre, for det er så hyggeligt.

Nu kalder arbejdet med projektet. Det hele ligger parat og jeg har en lille smule sommerfugle i maven, for jeg sidder nu og venter på at telefonen ringer. Jeg har jo ikke ret til den store vejledmning, når jeg skriver alene på RUC, men min foredragsholder, Jørn Helder, fra Strategisk Kommunikation, har været så sød at se mig lidt over skulderen ind imellem. Det er jeg fantastisk glad for. Har sendt det foreløbige arbejde til ham, og skal have respons liiige om lidt når telefonen ringer. Jeg er klar ...

Forude venter der en weekend der i følge vejrprofeterne skulle blive lun og forårsagtig, og med besøg fra en af hjerteveninder og hendes nye kæreste på søndag, - så livet er godt og dejligt.

God dag derude ...

A brand new beginning

eller ... YES we can. Når Obama effekten ikke vil komme til en, må man jo selv til det, ikke. Nå. Har i hvert fald længe tænkt at jeg skulle prøve blog mediet fremfor hjemmesiden. Hjemmesiden er hyggelig fordi vi kan vise en masse billeder, men måske er det lidt hyggeligere med færre billeder og lidt flere stemninger på anden vis også.

Den nye begyndelse står for døren. Snart er vi 5 i husstanden (5!!) og ikke 4, når lille Albert vælger at komme ud af maven, snart arbejder jeg ikke hos Fonden i København mere, snart er det rigtigt forår, snart går Anna i 1.klasse med rigtigt skema og hele molevitten, snart skal Anton smide ble og sut og være 'en af de store', snart har jeg afleveret mit sidste projekt inden barsel. Og det er snart rigtigt forår,- med varme i solens stråler og smil på folks læber. Snart er den sure del af vinteren bare overstået. HA!

Anna og jeg har lige været i det Kgl. og se ballet med Bamse fra DR. Det var stort, og mor kneb da lige en tåre, uden ungen så det, over at ældstebarnet nu også har oplevet det Kgl. teaters gamle scene for første gang. Et stort og dragende sted for mig igennem min barndom og ungdom. Dejligt at have hende helt for mig selv, og have tid til at leve mig ind i hendes forunderlige sprælske 6 årige univers. Desværre havde vi kun mobilen med, så billederne lod en del tilbage at ønske, men Anna og jeg har dem indeni.

Jeg er ved at være stor og godt mærke at graviditeten nærmer sig en afslutning. Skal føde om 4-6 uger, og glæder mig til at komme i gang med vores nye liv. Graviditeten går ok,- men kan godt mærke at jeg ikke kan helt så meget som jeg gerne vil, og som jeg synes jeg burde. Men sådan er det ...

Nu er pausen slut, og jeg skal tilbage til projektlæsningen, sådan i ro og mag - for sådan er tempoet bare i dag.